Intuitiv og
spirituel indsigt
Forbind dig med din intuition og spiritualitet
Mit mål for dig
Mit mål er at forstærke dit bevidsthedsniveau ved at lære dig at bruge din intuition, og derved bruge spirituel visdom. På den måde fremmer du din evne til at træffe kloge beslutninger, både privat og professionelt. Du får en større indre styrke, ro og overblik.
Mit mål er også at hjælpe dig med at finde dét sted i dig selv, hvor du er ægte lykkelig, og hvorfra du kan manifestere alle de ting, som du gerne vil have mere af i livet. Det kan være kærlighed, succes, selvtillid, penge osv.
Jeg hjælper dig med at forbinde dig med universets energi. Jeg tror på, at vi alle er en del af noget større, af ”Altet”, og at vores sjæl har en dybere mening med vores tilstedeværelse her på jorden. Jeg hjælper dig på vej til at finde dit livsformål.
Jeg tror på, at når vi er i balance med vores sjæl og det universelle flow, så vil vi opleve større glæde, fred og meningsfuldhed i vores liv, og vi kan dermed nå vores fulde potentiale.
Sådan arbejder jeg:
Jeg arbejder med både clairvoyance og NLP coaching teknikker (Neuro-Lingvistisk Programmering) i mine sessioner med dig. Jeg tager 100 % udgangspunkt i dig og dér, hvor du er, og hvor du gerne vil hen.
Jeg er her for at støtte dig, udfordre dig og motivere dig til at tage de nødvendige skridt henimod en meningsfuld og lykkelig tilværelse.
Du vil opleve, at jeg
- Er meget nærværende – jeg lytter opmærksomt
- Skaber en tryg og behagelig atmosfære, hvor du kan bringe alt op
- Er engageret i din succes, og oprigtigt interesseret i din historie og dine mål
- Kommunikerer klart og præcist
- Er nysgerrig på en konstruktiv måde, og altid parat til at udforske nye muligheder
Jeg har hjulpet et bredt spektrum af klienter, fra iværksættere til ledere i store virksomheder samt privatpersoner (det er vi jo alle) og par, med at udvikle deres intuition og evne til at være i flow.
Jeg arbejder med det hele menneske, både på et personligt og på et ledelsesmæssigt/arbejdsmæssigt plan.
I min parterapi arbejder jeg med jer som par, og med dig og din partner enkeltvis. Det er de samme helt grundlæggende principper, der er på spil i forhold til at åbne for intuition, meningsfuldhed og her ikke mindst kommunikationen.
Hvad enten du søger personlig udvikling, lederudvikling, clairvoyance eller parterapi, kan du forvente en positiv, rummelig og nysgerrig tilgang fra mig. Jeg hjælper dig, med en oprigtig interesse i dine tanker og livserfaringer, til at se dit liv i et nyt perspektiv.
Jeg arbejder ud fra et flerlivsperspektiv, baseret på ”åndelig viden eller visdom” fra Martinus Kosmologi.
Hvem er jeg?
Jeg startede min professionelle karriere i konsulentbranchen, hvor jeg har arbejdet med bl.a. rådgivning og vejledning samt netværksfacilitering i siden 1997.
Jeg har altid været nærværende og interesseret i andre menneskers liv og tanker, og haft adgang til min intuition.
En dag i starten af 2016 mødte jeg et menneske, som for altid forandrede mit liv. Du ved, sådan et menneske, som er ”sendt til én”, fordi personen skal skubbe én i en ny retning. Denne mand blev min mentor i næsten et år, og han fik mig introduceret til den spirituelle verden. Han var selv hardcore businessmand, som også brugte spiritualitet eller clairvoyance i sin konsulentforretning. Det var SÅ inspirerende, og det viste mig vejen….
Jeg troede ikke, jeg selv havde clairvoyante evner, heldigvis lærte jeg hurtigt, at det har vi ALLE, vi skal blot lære at bruge den ”muskel”, det er at have adgang til guider og intuition. Jeg blev opfordret til at tage en clairvoyance-uddannelse, og det gjorde jeg. Og hold nu op – det var det mest grænseoverskridende, jeg længe havde prøvet. Og det mest fantastiske!
Da jeg først blev bevidst om mine clairvoyantiske evner og kunne se, hvordan de kan bruges i arbejdet med bl.a. personlig udvikling og lederudvikling, var min fremtid formet – HER skal jeg gøre en forskel i verden.
Via arbejdet med clairvoyancen blev jeg også introduceret til Martinus Kosmologi, som er mit spirituelle og filosofiske fundament i alt mit arbejde.
Det er et dybt ønske hos mig at vise, at spiritualitet og viden om, hvordan verden hænger sammen i et åndeligt fællesskab, kan bruges til at gøre livet så meget lettere at leve. Det er den indsigt, jeg virkelig ønsker for dig, og for alle andre mennesker.