Testimonials

At “mærke efter i maven” er et af de vigtigste værktøjer når man som leder skal ansætte en ny medarbejder. Der skal være et “godt match” og der skal være “god kemi” – alt sammen meget vigtige parametre, hvor man bruger sin intuition til at træffe den rigtige beslutning. Og så putter langt de fleste dette værktøj væk igen! Mit arbejde med Marianne drejer sig om at gøre intuition – og den indsigt og viden som intuition giver adgang til – til en helt naturlig del af den værktøjskasse jeg kan bruge både på arbejde og udenfor. Og det virker!

Dan Dahl Pedersen, Head of Supply Chain Launch

Rådgivning, vejledning, sparring, indsigt og udsigt på samme tid er den unikke pakke en seance med Marianne giver. Det både på detaljen i din forretning og de store planer. Hos os har det bidraget til retningen fra at være opstart til at være kommet i business med potentiale til udvikling herfra.”

Michael Ellegaard Nielsen, CEO Sowaio

“Hvis du er nysgerrig på din livssituation, dit potentiale eller har brug for sparring i en fastlås situation, så kan jeg varmt anbefale Marianne. Med hendes clairvoyante indsigt skærer hun lige ind til benet på en direkte og omsorgsfuld måde, der giver klarhed og hjælper en videre. Marianne er min ’go to’ coach – både personligt og karrieremæssigt.”

Mounia Bruun, Brand Manager & Energy Transformator

”Marianne er en værdifuld sparringspartner på rejsen fra de mange muligheder til den konkrete virkelighed. Med nærvær og gode spørgsmål, der både åbner perspektivet og konkretiserer udfordringerne, bidrager Mariannes coaching i høj grad til at kvalificere grundlaget for de beslutninger, der skal træffes.”

Annette Hjort Knudsen, Senior Consultant, Hjort Assist

“Synes Marianne er et ekstremt dejligt, varmt, tillidsvækkende og imødekommende menneske.Jeg synes rådgivningen var klar og præcis, og passede lige til mig, og mit behov lige nu. Lige til at gå til og videre med for mig…”

Tina KlausenEjer, Snaphanerne.com og komafsted.nu

“Jeg føler mig virkelig godt vejledt. Jeg blev bekræftet i mange af de tanker, jeg har omkring mig selv og min situation lige pt. En rigtig god session, hvor jeg følte mig set og hørt, jeg føler, jeg har fået svar på alle de ting, jeg kom for at høre.”

Rikke Bergsted Madsen, Operatør og Arbejdsmiljørepræsentant, Novo Nordisk

“Jeg havde min allerførste clairvoyance hos Marianne, og det var over al forventning. Inden jeg gik ind til det, var jeg en smule skeptisk overfor clairvoyance generelt, men min overbevisning blev omvendt, efter min session med Marianne. Hun var meget indsigtsfuld, og præcis i sin læsning af mig som person, og af min livssituation. Hun kunne se mine aller-dybeste følelser og de udfordringer, jeg stod over for i mit liv. Under sessionen fik jeg klarhed over min livssituation, og gode/brugbare værktøjer til, hvordan jeg skulle takle den udfordring, jeg stod overfor. Hun viste mig nye spændende retninger, som jeg ikke havde overvejet før, med andre ord udvidede hun min horisont.“

Helena Rye Studerende, CBS, Intercultural Marketing

“Marianne er rigtig god til at gå længere ind i problematikkerne, og søge nye og alternative svar. Jeg er helt blæst bagover – meget flot clairvoyance.”

Connie Jahn, Digital Marketingskoordinator

“Jeg kan på det varmeste anbefale Marianne til Clairvoyance. Jeg fik fornyet energi og mod på at arbejde videre med mig selv, og så mange ting fald på plads for mig. Jeg gik derfra med en dybere forståelse af, hvem jeg er, og hvad jeg står for.“

Anette Kølln, Socialpædagog

“En session hos Marianne er varm, hjertelig og professionel. Grundig. Jeg blev løftet og styrket.”

Charlotte La Barbera, Hundested Helse & Akupunktur

“Selvom jeg faktisk ikke personligt tror, at det er muligt for mennesker at være clairvoyante, så er en session med Marianne virkelig god sparring, når man er i tvivl om de store beslutninger i livet. Marianne kommer altid med relevante og gode input hele vejen rundt om problemstillingen, og hun er formidabel til at læse mig på en måde som gør, at man kommer det skridt dybere imod det essentielle.Jeg vil til enhver tid lytte til et godt råd fra Marianne.”

Kristian Holm Nielsen, Head of R&D Specialists