FAQ
Hvad er spiritualitet?
Med andre ord en forståelse af, at vores eksistens går ud over det fysiske og materielle, spiritualitet forudsætter en åndelig verden.
Spiritualitet er betegnelsen for en dyb forståelse af universets natur og de universelle love, som vi lever under.
Hvad er NLP?
I NLP arbejder vi med kraftfulde teknikker og strategier, der fokuserer på at identificere og ændre menneskers tanke- og adfærdsmønstre.
Du kan skabe positive og varige adfærdsændringer ved at udskifte gamle vaner og mønstre med nye, hensigtsmæssige adfærdsmønstre, der vil gøre dig mere effektiv og målrettet i dit daglige liv.
Hvad er Martinus Kosmologi?
Fundamentet er et kærlighedsbudskab, der går på tværs af traditionelle filosofiske og religiøse skel, og rummer bl.a. tanker om reinkarnation og et evigt liv, med udvikling for alle levende væsener.
Martinus’ åndsvidenskab er hverken en religion eller trosretning, og den er ikke forbundet med nogen form for kirke, forening eller medlemskab. Hans livsværk er et helt åbent tilbud, som alle interesserede frit kan studere og lade sig inspirere af.
Hvad er clairvoyance?
Den clairvoyante kan ofte både høre, føle eller se ting (i fortiden, nutiden eller fremtiden), som klienten har behov for at få klarhed over.
Clairvoyance er en naturlig evne, som vi alle har, og som kan vækkes eller udvikles gennem praksis og øvelse.
Hvad er karma?
Når energien/karma kommer tilbage, vil du opleve noget på samme energetiske frekvens, som du oprindeligt sendte ud. Det er ikke nødvendigvis præcis det samme, men noget der ”svarer til”.
Ved at være bevidst i dit liv, kan du skabe en intention om at træffe positive valg. Dermed kan du have indflydelse på at skabe en positiv cyklus af karma, som giver dig et liv, du gerne vil have.
Hvad er overbevisninger?
Vi har ofte en tendens til at tro, at vores overbevisninger er urokkelige sandheder, der er dybt forankret i vores identitet, og ikke kan ændres.
Det første skridt i at ændre dine overbevisninger er at acceptere, at de kan udvikles. Dette kræver en villighed til at udfordre dine antagelser og overveje nye perspektiver, mens du forbliver åben for forandring.
Hvilke faktorer virker i terapi?
I 1990’erne udviklede to forskere, Michael J. Lambert og Allen E. Bergin, ”Common Factors” teorien inden for psykoterapi. Teorien beskriver de 4 fælles elementer, der findes i forskellige terapeutiske metoder.
Der er, ifølge de to forskere, 4 hovedfaktorer eller elementer, der er afgørende for forandringer hos klienten, uanset hvilken terapiform man bruger. Det er
- 40 % af chancen for succes med terapien skyldes din motivation og aktive deltagelse
- 30 % af chancen for succes med terapien skyldes forholdet mellem dig og terapeuten. Det er meget vigtigt, at det er en tillidsfuld relation, præget af empati, varme og accept
- 15 % af chancen for succes med terapien skyldes dine håb og forventninger til, at terapien vil hjælpe dig, og at den kan ændre din situation
- 15 % af chancen for succes med terapien skyldes de specifikke metoder og teknikker, som terapeuten bruger