Handelsbetingelser

Generelle oplysninger:

PotentialeCoach Marianne Horsebøg

Gedens Kvarter 7

2750 Ballerup

CVR: 36707372

Tlf.: +45 2889 1864

Mail: marianne@horseboeg.dk

1. Betaling
Marianne Horsebøg modtager betaling kontant, ved bankoverførsel eller med mobilepay.
Alle beløb er i danske kroner. Prisen for en ydelse er inkl. moms for private og ekskl. moms for virksomheder.
 
2. Optagelse og opbevaring
Hvis du ønsker det, optager jeg vores session på min telefon, og sender dig lydfilen. Du kan downloade lydfilen i 5 dage. Jeg sletter lydfilen efter 3 måneder.

3. Afbestilling
Rettidig aflysning/afbestilling er 48 timer før din session, ellers vil det tælle som for sen afbestilling, og der gives ikke refusion.
Et forløb skal bruges indenfor 12 måneder fra købsdatoen, og gælder kun for 1 person. Forløbet er bindende.
Ved aflysning mindre end 48 timer før den aftalte tid, faktureres det fulde beløb.

4. Sådan behandles dine personoplysninger
Herunder har jeg beskrevet, hvordan jeg behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har i forhold til disse oplysninger.

4.1. Marianne Horsebøg er den dataansvarlige – sådan kontakter du mig:
MARIANNE HORSEBØG
Gedens Kvarter 7
2750 Ballerup
E-mail: marianne@horseboeg.dk

4.2. Formålet med behandlingen af dine personoplysninger
Jeg behandler personoplysninger om dig som led i mine aktiviteter, som udbyder af coaching, udviklingsforløb, parterapi og clairvoyance. Dataene bruges udelukkende til kontakt til kunder og organisering.
Data registreres, når du:

  • Bestiller tid til et forløb, parterapi eller en clairvoyance
  • Tilmelder dig nyhedsbreve
  • Har div. korrespondance via mail eller sociale medier
  • Når jeg gemmer din lydfil i 3 måneder

4.3. Kategorier af personoplysninger
Jeg behandler udelukkende de oplysninger, du selv har givet ved booking af tid til et forløb, parterapi eller en clairvoyance, og til nyhedsbreve. Jeg behandler desuden evt. lydoptagelse fra clairvoyancer mv.
Jeg behandler disse personoplysninger om dig:
Stamdata, de oplysninger du selv har givet, så som navn, adresse, e-mail og telefonnummer
Antal bookinger i bookingsystemet
Mails og sms’er samt Messengerbeskeder
Lydoptagelser

4.4. Videregivelse af dine personoplysninger
Jeg videregiver eller overlader ikke dine personoplysninger til 3. mand.

4.5. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
Jeg overfører ikke persondata til tredjelande eller internationale organisationer.

4.6. Hvor dine personoplysninger stammer fra
Jeg behandler kun oplysninger om dig, som jeg har modtaget fra dig.

4.7. Opbevaring af dine personoplysninger
Jeg opbevarer dine personoplysninger i 5 år efter sidste anvendelse, hvorefter oplysningerne slettes. Lydoptagelser fra clairvoyancer mv. opbevares i 3 måneder, hvorefter de slettes.

4.8. Retten til at trække samtykke tilbage
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

4.9. Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som jeg har registreret omkring dig
Du har ret til at tilbagekalde samtykkeerklæringen.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk. 
Du kan til enhver tid klage til Datatilsynet.

5. Rettigheder til produkter

Alle rettigheder til workshops, kurser, events og digitale produkter tilhører PotentialeCoach Marianne Horsebøg. 

Ved køb opnås licens til at benytte det købte produkt, som angivet under det pågældende produkt.

Dit digitale produkt er personligt, og det er ikke tilladt at sælge, videresende, udlåne, give det købte væk eller på anden måde distribuere produktet, hverken privat eller kommercielt. Det gælder både for indholdet af online produkter, downloadede produkter, livehold, workshop og kurser.

6. Fortrydelsesret

Ifølge købeloven er der desværre ikke fortrydelsesret på digitale produkter, der tages i brug. Men lever produktet ikke op til din forventning, så kontakt mig endelig (marianne@horseboeg.dk)

Fortrydelsesperioden regnes fra den dag:

  • Du modtager ordren
  • Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveret enkeltvis eller af flere omgange.
  • Får det sidste parti, eller sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om aftale af levering af varer, der består af flere partier/dele
  • Den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode

Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

Fortrydelse skal anmeldes til mig senest 14 dage efter købet, og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter have returneret forsendelsen. Meddelelse skal gives pr. mail på marianne@horseboeg.dk. I meddelelsen skal ud gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Ønsker du at sende varen retur til mig, skal du udfylde den vedlagte returseddel og sende varen til:

PotentialeCoach 

Marianne Horsebøg

Gedens Kvarter 7

2750 Ballerup

7. Cookies
På www.mariannehorseboeg.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, se vejledningen på Webshop Cookies og Privatlivspolitik.